velkommen til

 

 

 

På grund af nedskæringer hos min nuværende arbejdsplads, så har jeg igen måttet stille op i køen af arbejdsløse
og søger derfor et nyt job og gerne som chauffør,

 

Hvis du vil gå direkte til mit CV / datalisten, så klik her

 

Er i arbejde

 

Desværre er jeg kommet i overtal hos min nuværende arbejdsgiver, hvilket skyldes faldende kørselsmængde.

Og det er for nu at sige det på godt gammeldags jysk - temmelig TRÆLS.

Men der er jo ikke andet at gøre end at lede efter et nyt job - hvis man leder længe nok, så dukker der sikkert noget op.

Hvis du læser videre her på siden, vil du lære mig lidt bedre at kende og måske få lyst til at ansætte mig eller anbefale mig til nogen.

Jeg blev født i Malling ved Århus i 1955, men kom som ganske lille til Esbjerg, hvor jeg voksede op. De første elleve år boede jeg i Vesterbyen, nærmere betegnet i Frodesgade, næsten helt nede ved rundkørselen. I 1966 flyttede vi til Østerbyen, hvor mine forældre købte et lille hus i Grønnegade lige bag ved Falckstationen. Flytningen betød at jeg i 4. klasse startede på Rørkjær Skole, hvor jeg havde en rigtig positiv oplevelse af det at gå i skole - jeg gik der i hvert tilfælde ind til jeg havde afsluttet 3. real i 1973.

Jeg ville oprindelig være maskinmester lige som min far, der dengang sejlede som maskinmester i DFDS's så kaldte smørbåde, dvs. de fragtskibe som inden container æraen fragtede smør og bacon til englænderne.

Jeg startede derfor som maskinistelev i rederiet J. Lauritzen lige efter sommerferien i 1973. Det første år gik med værkstedsskolen, en komprimeret uddannelse som maskinarbejder, samtidig med at der var skoleundervisning med teoretiske fag. Efter værkstedsskolen var der en praktiktid i rederiets skibe, hvor jeg fik lov til at prøve såvel det teoretiske som det praktiske af i virkeligheden. De næste par år kom jeg rundt i verden, blandt andet var jeg med et af rederiets polarskibe - Nella Dan - på Antarktis, en fantastisk oplevelse.

I 1977, tror jeg, startede jeg igen på maskinmesterskolen i Esbjerg, men valgte efter ca. halvandet semester at stoppe med uddannelsen - det var på en eller anden måde alligevel ikke rigtig mig.

For lige som at tjene lidt penge, indtil jeg fandt ud af hvad jeg så ville være, begyndte jeg at køre som taxachauffør. Det tog så lige omkring 20 år at finde ud af, at det heller ikke var taxachauffør jeg ville være.

Først i 1980'erne mødte jeg også hende, der skulle blive min første store kærlighed og som jeg blev gift med i 1984. I 1985 kom der en lille dreng - Kristian, som i dag er 25 år og bor i Fredericia. Desværre holdt ægteskabet ikke så længe.

Fra midt i 1970'erne og indtil omkring 1983 var jeg, sideløbende med jobbet som taxachauffør, klubmedarbejder i  ungdomsskolens klub, som dengang var byens største og mest hotte ungdomsklub, ikke mindst på grund af den ugentlige discoaften hver fredag.

Efter næsten 20 år i taxaerhvervet forlod jeg det i 1996 til fordel for et fabriksarbejde, som jeg blev rigtig glad for. Desværre gik det ikke så godt for virksomheden, der producerede skilte bl.a. til Shell, Statoil og mange flere. Så efter et års tid der -  stod jeg pludselig uden arbejde. Så var det, at jeg besluttede at der måtte noget mere uddannelse til, så de næste par år boede jeg nærmest på det lokale AMU-center, hvor jeg gennemgik de fleste af de kurser der fandtes på transportområdet, samtidig med at jeg fik de "store" kørekort til bus og lastbil.

Også den gang var det lidt svært at finde noget fast arbejde, så de næste par år gik dels med et aktiveringsprojekt i år 2000, som projektmedarbejder i et boligområde, dels med diverse afløser jobs som chauffør, inden jeg i maj 2002 fik ansættelse hos Knud Skov Christensen A/S, en modig vognmand, som turde at give en lidt aldrende og uerfaren chauffør en chance. Det var ligesom at jeg endelig havde fundet den hylde, som jeg skulle blive på resten af mit arbejdsliv. Sådan kom det desværre ikke til at gå. Den 12 . februar sluttede den fest - desværre.

Det var i perioden som projektmedarbejder, at jeg mødte den kvinde som blev min "skæbne", selv om det tog næsten 9 års samliv  at blive gift med hende, så var ventetiden det hele værd. Jeg fik både kvinden og en dejlig bonusdatter.

Majbritt, som min hustru hedder, er først i 40'erne, pædagog og arbejder på en institution for voksne psykisk- og fysisk udviklingshæmmede. Bonusdatteren, Penille er nu næsten 20 år og går i 3.g på Esbjerg Statsskole.

Sideløbende med mine forskellige jobs, som hovedsaglig har været inden for transport, på den ene eller den anden måde, har jeg altid interesseret mig for det rent faglige. Jeg var således i en periode talsmand (tillidsmand) for taxachaufførerne i Esbjerg samt formand for Hyrevognschaufførernes Landsklub. I den forbindelse har jeg været igennem en stor del af fagbevægelsens interne uddannelser inden for bl.a. arbejdsret og arbejdsmiljø. Senest har jeg været sikkerhedsrepræsentant hos Knud Skov Christensen ind til konkursen i 2010.

Fritiden bruger jeg meget på familien, hvor begge "pigerne" på hver deres måde er engageret i teater, Majbritt i det mere praktiske som leder af sminkeholdet i 7-kanten, som bl.a. står bag de populære Varde Sommerspil.

Penille er mere til det udøvende, bl.a. har hun i flere omgange været med i sommerspillene i Varde. Senest medvirkede hun i  2010 i en opsætning af Miss Saigon på Holstebro Musikteater

Når tiden ellers tillader det nyder jeg vores have, fotograferer en smule teater og natur. Ellers har der ikke været meget plads til fritidsinteresser den gang der var nok at køre med.

Det var hvad jeg havde valgt at fortælle om mig selv. Hvis du vil vide mere, så kan du bare ringe til mig eller sende mig en mail.

CV / dataliste, så klik her

Telefon: 40 84 40 87    -    e-mail: kurbis@9q.dk

Hit Counter